Oplevelser på Sydfyn
Omgivelserne på Horne Land er smukke og en oplevelse i sig selv. Gå en tur og nyd udsigten til vandet og de duvende marker, som er omkranset af fredede stendiger. Mange steder i området kan man støde på oldtidsminder som stendysser, gravhøje og jættestuer.
Stranden er blot nogle minutters gang ad offentlig vej. Den har stenbund, men vandet er af glimrendekvalitet, og man kan bade fra badebroer. Er man mere til en traditionel lavvandet badestrand med sand, er det muligt at vælge i mellem i nærheden. Kun få kilometer fra Rosengården ligger for eksempel strandene ved Bøjden eller Sinebjerg, og der er i også gode muligheder for windsurfing.
Her kan du læse mere om Horne Land
Fugle i tusindtal
En du interesseret i fugle, er det oplagt at lægge vejen omkring Bøjden Nor, kun et par kilometer væk. Bøjden Nor er et 22 hektar stort fuglereservat, hvor du kan se et væld af forskellige raste- og ynglefugle. Det fredede reservat er kendt som et rigtigt godt sted at observere ænder. Her er det eksempelvis muligt at se alle syv danske svømmeænder på én gang.
Der er ikke adgang til selve det indhegnede reservat, men mulighed for at opleve fuglene på tæt hold fra to observationsskjul.
Læs mere hos Dansk Ornitologisk Forening
Rundkirken i Horne
Kun fire kilometer Rosengården ligger landsbyen Horne, der engang var Danmarks største, og byen kan spores helt tilbage til vikingetiden. Horne ikke kun en idyllisk landsby med gadekær og bindingsværkshuse, der er også et lokalt supermarked med bager og stort udvalg i både dagligvarer og delikatesser.
I landsbyen finder man Fyns eneste rundkirke, Horne Kirke, der blev opført af Valdemar den Store. I senmiddelalderen blev kirken udbygget med to nye fløje i gotisk stil. Senere hen satte adelsslægten Bille Brahe fra sognets herregård, Hvedholm, sit præg på kirken. På kirkegården opførte Preben Bille Brahe i 1825 et mausoleum, som fik bygget en privat loge inde i kirken. Kirkens alterbillede er et værk af C.V. Eckersberg, og døbefonten er lavet af Bertel Thorvaldsen. Vi kan også nævne, at filmsucessen "Adam Æbler" med Ulrich Thomsen i hovedrollen er indspillet i og omkring Horne Kirke.
Se mere om Horne Kirke
Nord for Faaborg møder man De Fynske Alper, som Svanninge Bakker med et glimt i øjet kaldes. Det smukke, kuperede naturområde består af en blanding af skov, åbent terræn med bakker samt stejle skrænter og dybe kløfter. Fra bakkerne kan man se skue vidt ud i landskabet, og vil man højere til vejrs, er der også et udkigstårn. Det store naturområde har et omfattende net af vandre- og cykelstier, og det er muligt jævnligt at kom,me med på arrangerede ture med guide. For de små - og større - børn findes der også her Danmarks største naturlegeplads, Troldeland.
Øst for Svanninge Bakker er endnu et stort naturområde, Svanninge Bjerge, som blev indviet i 2007. Området bestod tidligere af private skove, som i dag er blevet slået sammen og udnævnt som landets første natur- og landskabshistoriske monument. Der er offentlig adgang til området via de afmærkede grusveje og stier.
Læs mere om Svanninge Bakker, Troldelandog Svanninge Bjerge
Golf i smukke omgivelser
Midt i de fantastiske omgivelser i Svanninge Bakker møder man en af landets smukkeste golfbaner. Faaborg Golfklub er åben hele året, og klubben har dels en 18 hullers bane, dels en 6 hullers par 3 bane. Der er naturligvis også flere øvefaciliteter som driving range og putting greens.
Golfere vil givetvis sætte pris på de 18 hullers særlige karakter, hvor de fleste huller er blinde.
Læs mere om Faaborg Golfklub
Hvedholm Slot
Tæt ved Rosengården er Hvedholm Slot, der blandt andet rummer en restaurant, hvor man spiser sit måltid i en af de elegante slotssale. Køkkenet er fransk inspireret, og man kan vælge fra dagens á la carte menu, tilberedt af årstidens råvarer.
Hvedholm Slot viser også slottets vinkælder frem samt butik med brugskunst. Det sker hver lørdag fra kl. 13-16, hvorefter der er mulighed for vinsmagning.
Læs mere om Hvedholm Slot
Falsled Kro
Er man til gastronomiske oplevelser i særklasse, er der blot 10 kilometer til Falsled Kro, der er internationalt berømt. Her anvender stjernekokken Per Hallundbæk og hans stab kun de bedste råvarer, gerne fra kroens egen have eller lokale leverandører. Den smukke og romantiske stråtækte kro ligger ud til vandet i fantastiske omgivelser - selv efter sydfynsk målestok. Som gæst skal man være forberedt på, at den kulinariske oplevelse afspejler sig i prisniveauet.
Læs mere om Falsled Kro
Egeskov Slot
Har du børn, eller har du selv lidt af den barnlige sjæl i behold, så er Egeskov Slot et besøg værd. Her er udstillinger med blandt andet biler og cykler, der er selvfølgelig selve slottet, labyrinten, legeskov og så videre.
Tjek besøgstider og priser inden du planlægger på